Sct. Norberts menighed
Den katolske menighed i Vejle blev oprettet som selvstændigt sogn den 2. februar 1904.
Før den tid kom der enkelte gange om året en præst fra Fredericia for at holde gudstjeneste.
Sjælesorgen overtoges af præmonstratensere fra abbediet Averbode i Belgien. Pastor Josef Brems (den senere biskop) blev sognets første præst. Gudstjenesterne blev holdt i et kapel, Nørregade 7 (februar-december 1904) og i Sct.Norberts kapel, Blegbanken 3 (december 1904-juli 1924).
Sct. Norberts kirke
Arkitekt: F Wipfler. Grundstennedlæggelsen fandt sted den 19. juli 1922 og indvielsen den 19. juli 1924. Orglet blev indviet julenat 1939 og klokken i 1940.
Sankt Norbert
Sankt Norbert var biskop og stifter af præmonstratenserne. Født i Xanten ca. 1080. Død i Magdeburg 1134. Kanoniseret 1582. Festdag 6. juni. Skt. Norbert kom fra en adelig Rhinlands-familie, og indtil han var omkring 35, levede han en hofmands liv ved fyrstehoffer, skønt han var gejstlig af lavere orden, med adskillige privilegier. Han blev da pludselig omvendt, fordi han slap fra en truende død. Han blev præsteviet, men begejstringen for hans nye reformånd udæskede nogle af gejstligheden i Xanten, der i 1118 anklagede ham for at prædike uden autorisation og være en hykler. Derefter gav Norbert, hvad han ejede, til de fattiges vel og drog af sted til pave Gelasius II, som da var i Languedoc. Paven gav ham brev på at måtte prædike, hvor som helst han ønskede, hvad han gav sig til at gøre i Nordfrankrig med stor virkning. I Valenciennes traf han sammen med den unge præst Hugo af Fosses, og i 1120 grundlagde de et samfund af regularkanniker i Prémontré-dalen nær Laon. Fra en meget beskeden begyndelse udviklede det sig hurtigt til en orden, præmonstratenser-kanniker, med andre abbedier og priorater. Skt. Norbert fortsatte imidlertid sin gerning som vandreprædikant, hvor lejlighed bød sig i Frankrig og Tyskland, og i 1126 blev han valgt til ærkebiskop i Magdeburg.
Bispedømmet var i dårlig forfatning, og Norbert tog sig af det med sin sædvanlige energi. Han mødte megen modstand, særlig fra lægfolks side, når han tog sig for at opspore kirkegods, der med urette var berøvet Kirken. Mere end ét forsøg blev gjort på at myrde ham. I 1130 satte han al sin indflydelse ind for pave Innocens II’s sag i hans strid med antipaven Pierleone, og kort før sin død blev han udnævnt til kansler for Italien af kejser Lothair II. I de blot tyve år Skt. Norbert levede efter sin omvendelse satte han et præg på sin tid, især ved at indstifte de præmonstratensiske regularkanniker, hvis livsmønster var en mellemting mellem munkenes og det næste århundredes tiggermunke. I 1627 blev Skt. Norberts relikvier overført fra Magdeburg til kirken ved hans ordens abbedi i Strakov nær Prag. Hans kendetegn er en monstrans. Præmonstratensere fra Averbode-abbediet i Belgien varetager i dag sjælesorgen i de katolske sogne i Vejle, Horsens og Herning.
Norbert og hans orden, Udg. af Præmonstratenserne i Danmark, Vejle 1984.