Bønner

Hvad er bønner

At bede er at tale til Gud og tale med Gud, men også at lytte til Gud og være stille for Ham. Gud er større end vor forstand. Derfor er der ting, man ikke straks forstår, men det gør ikke noget. Det vigtigste er, at man beder med hjertet.

At bede hører med til det at være kristen, for Jesus har selv lært os at bede, og Han beder sammen med os til Faderen.
Når vi beder, åbner vi os for Helligånden, og det er Ham, der beder i os.
Før man begynder at bede, er det vigtigt at samle sig. Det vil sige at falde til ro og tænke over, hvem vi taler til, og hvad vi skal bede om.
At bede er noget, der skal læres. Derfor begynder man med at gentage bønner, som andre har lært os.
At bede er noget, der skal indøves. Derfor er det vigtigt med gode vaner: morgenbøn, bordbøn, aftenbøn. På denne måde lægger man grunden til et sundt bønsliv.
Som kristen beder man ikke kun hver for sig. Mennesker beder også sammen. Man er jo heller ikke kristen i ensomhed, men sammen med andre. Derfor hører den fælles bøn med til det kristne liv. Rosenkransen er f.eks. en god fællesbøn, men den højeste form for fællesbøn er messen.

Anmindelige bønner

Bønner, som enhver katolik bør kunne udenad.

Korstegnet
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Enhver kristen bøn begynder med korsets tegn. Vi fører højre hånd først til panden, så til brystet og derefter til venstre og højre skulder, samtidig med at vi siger ordene “I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen”. På denne måde bekender vi vor tro på den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Ved samtidig at gøre korsets tegn bekender vi, at Jesus Kristus er vor frelser, der døde på korset for vore synders skyld. Derfor er korstegnet i sig selv en hel lille trosbekendelse, og det bør udføres roligt og andægtigt.

Ære være Faderen
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Ære være Faderen er en lovprisning af den Hellige Treenighed. Vi lovpriser Gud, fordi Han er Gud: almægtig, vis og barmhjertig. Ved at bede Ære være Faderen bekender vi også Treenighedens mysterium: én Gud i tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Fadervor
Fader vor, du som er i Himlene.
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

Fadervor er den vigtigste kristne bøn, for det er den bøn, Jesus selv lærte sine disciple, da de bad Ham lære dem at bede. Hver gang vi beder den, bliver vi mindet om, at vi er Guds børn, og at Jesus er vor bror. I Fadervor beder vi om alle de ting, Gud gerne vil, at vi beder om. Derfor er Fadervor et forbillede for al kristen bøn.

Hil dig, Maria
Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen.

Gud har udvalgt Maria til at være Jesu mor. Fordi hendes Søn er sand Gud, kalder vi hende med rette Guds Moder. Fordi hun skulle være værdig til at blive Guds moder, bevarede Gud hende for enhver synd og gjorde hende helt og fuldt hellig. Maria på sin side sagde helt og fuldt ja til Guds plan med hende. Derfor er Maria den mest fuldkomne kristen og et forbillede for alle kristne. Hun er også den, hvis forbøn vi særligt beder om, idet vi bruger englens ord ved bebudelsen (Luk 1,28: Herren er med dig, du benådede) og Elisabets hilsen ved besøgelsen (Luk 1,42: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt).

Den apostoliske trosbekendelse
Jeg tror på Gud, den almægtige Fader,
Himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
har lidt under Pontius Pilatus,
blev korsfæstet, døde
og blev begravet,

nedfor til Dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde,
opfor til Himlen,
sidder ved Gud, den Almægtige Faders højre hånd,
hvorfra Han skal komme
for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden,
den hellige, katolske Kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse
og det evige liv.
Amen.

Den apostoliske trosbekendelse indeholder de vigtigste trossandheder, og enhver kristen bør kunne den udenad. Den kaldes “apostolisk”, fordi den sammenfatter apostlenes tro.

Daglige bønner

Morgenbøn
Jeg tilbeder dig, min Gud, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg takker dig, fordi du har skabt mig, gjort mig til kristen og bevaret mig i nat. Jeg ofrer dig dagens gerninger: lad dem alle blive efter din hellige vilje og til din større ære. Beskyt mig mod synd og alt ondt. Lad din nåde altid være med mig og med alle. Amen.

Gud er vor skaber og frelser. Han har skænket os livet og mere til. Gennem sin Søn Jesus Kristus har han givet alle mennesker mulighed for at blive Guds børn. Derfor er det rigtigt at begynde hver dag med at takke Gud for disse store gaver. Vi kan dog mere end blot sige tak. Fordi vi er Guds børn, kan vi svare på Guds kærlighed med vores kærlighed og ofre Ham alt, hvad vi gør dagen igennem. At ofre dagens gerninger til Gud betyder at gøre dem for Guds skyld. Det betyder at søge Guds vilje og ikke sin egen vilje. Det betyder at give Gud æren og ikke rose sig selv.

Eller:

Min Gud og Far! Jeg takker dig for, at du i nat har beskyttet mig og skænket mig denne nye dag. Du har skabt mig. Du har frelst mig ved din Søn Jesus Kristus og kaldet mig til dit evige rige. Derfor vil jeg tilhøre dig, i dag og altid. Måtte din hellige vilje ske i mig. Oplys mig, så jeg erkender, hvad jeg skal gøre for dig i dag. Bevar mig for alt ondt. Led mig ved din Søn Jesus Kristus. Opfyld mig med Helligåndens kærlighed. Alt til din ære, alt af kærlighed til dig. – Maria, min moder og dronning, bed for mig. – Hellige værneengel, beskyt mig! Amen.

Bordbøn
At takke Gud for maden, vi spiser, er den enkleste og mest nærliggende måde at sige tak for livet på.

(Før måltidet)
Herre! velsign os og disse gaver, som vi skal modtage af din milde godhed. Ved Kristus, vor Herre. Amen.

(Efter måltidet)
Vi takker dig, almægtige Gud, for alle dine velgerninger. Du, som lever og råder i al evighed. Amen.

Eller:

(Før måltidet)
Glædens Herre, vær vor gæst ved vort bord i dag,
gør vort måltid til en fest efter dit behag. Amen.

(Efter måltidet)
For de gaver, som du giver, takker vi dig nu,
Gud, som hører, før vi beder, priset være du. Amen.

Aftenbøn
Jeg tilbeder dig, min Gud, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg takker dig, fordi du har skabt mig, gjort mig til kristen og bevaret mig i dag. Tilgiv mig det onde, jeg har gjort, og hvis jeg har udrettet noget godt, så tag imod det. Våg over mig, mens jeg sover, og beskyt mig mod fare. Lad din nåde altid være med mig og med alle. Amen.

Om aftenen gør vi status over, hvordan vi har opført os dagen igennem. Det kaldes samvittighedsransagelse, fordi vi over for Gud overvejer vore handlinger og lader vor samvittighed dømme os. Denne samvittighedsransagelse kan være mere eller mindre udførlig, men det vigtigste er at være taknemlig for alt det gode, vi har fået, og at angre de synder, vi har begået. Så kan vi blive forsonet med Gud, før vi lægger os til at sove og tage imod morgendagen som en ny begyndelse.

Eller:

Jeg takker dig, min Gud, for, at du som en far har draget omsorg for mig i dag. Jeg takker dig for alt godt, som jeg med din hjælp fik lov at gøre. – Men jeg må bekende, at jeg har tænkt for lidt på dig og ikke altid opfyldt din hellige vilje. Det er jeg oprigtig ked af. Barmhjertige Far, tilgiv mig for din Søns skyld, som døde for mig. Jeg stoler på din nåde og sætter mig for at undgå synden og i alle ting at gøre din vilje.
Og nu betror jeg mig med legeme og sjæl i dine barmhjertige hænder. Jeg betror dig også mine forældre og søskende, mine slægtninge og bekendte. Gengæld i din godhed alle, som har gjort godt imod mig. Oplys de vildfarne, trøst de ensomme, styrk dem, der fristes, hjælp de syge og døende og før synderne til sand bod. Himmelske Far, lad alle mennesker finde hjem til dig ved Jesus Kristus, vor Herre og Frelser. – Maria, min moder og dronning, bed for mig. – Hellige værneengel, beskyt mig. Amen.

Mariabønner

Angelus
Angelus er en bøn, hvor vi sammen med Maria husker på de vigtigste sandheder i vor tro: at Guds Ord (Jesus Kristus) blev kød (menneske) og døde og opstod for vor skyld. Vi beder om Marias forbøn, for at vi efter døden må opnå saligheden (lykken) hos Gud i Himlen. Denne lykke har Jesus lovet os, og derfor beder vi om Marias hjælp til at blive værdige til Kristi forjættelser (løfter). Bønnen hedder Angelus (engel), fordi det er det indledende ord på latin. Man beder Angelus, når kirkeklokkerne ringer morgen, middag og aften. Man kan godt bede Angelus alene, men det er også en smuk fællesbøn. (F = forbeder, A = alle)

F: Herrens engel bragte Maria det glade budskab.
A: Og hun undfangede ved Helligånden. Hil dig, Maria…

F: Se! Jeg er Herrens tjenerinde.
A: Det ske mig efter dit ord. Hil dig, Maria…

F: Og Ordet er blevet kød.
A: Og tog bolig iblandt os. Hil dig, Maria…

F: Bed for os, hellige Gudsmoder!
A: At vi må blive værdige til Kristi forjættelser.

F: Lad os bede. Herre! Opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre.
A: Amen.

Om aftenen tilføjes følgende bøn for de døde:

Fader vor… Hil dig, Maria…
F: Herre, giv de afdøde troendes sjæle den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem.
A: De hvile i fred. Amen.

I påsketiden (fra påskedag til og med pinsedag) bedes i stedet for Angelus Maria-antifonen Regina caeli (Himlens dronning):

Regina Coeli
A: Fryd dig, Himlens dronning, halleluja.
Thi han, hvem du blev fundet værdig til at bære, halleluja:
Han er opstanden, som han har sagt, halleluja.
Bed for os til Gud, halleluja.

F: Glæd dig og fryd dig, Jomfru Maria, Halleluja.
A: Thi Herren er sandelig opstanden, halleluja.

F: Lad os bede. Gud! du har ved din Søns, vor Herres Jesu Kristi, opstandelse nådigt frydet verden. Forund os ved hans Moder, Jomfru Maria, at opnå det evige livs glæder. Ved Kristus, vor Herre.
A: Amen

Til din beskyttelse
Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Guds Moder! Vend dig ikke bort fra os, når vi anråber dig i vor nød, men fri os altid ud af alle farer, du herlighedsfulde og velsignede Jomfru. Amen.

Dette er den ældste kendte bøn til Jomfru Maria. Lige fra Kirkens første tider har de kristne haft særlig tillid til Guds Moders forbøn. Fra begyndelsen af har Gud velsignet Maria med sin nåde, fordi hun skulle føde Jesus Kristus; og ved at optage hende i den himmelske herlighed har Han i hende fuldbyrdet den frelse, Han har tiltænkt alle mennesker.

Andre bønner

Bøn til Helligånden
F:Kom Helligånd! Opfyld dine troendes hjerter og antænd i dem din kærligheds ild. Udsend din ånd, og alt vil blive nyskabt,
A:og du vil forny jordens skikkelse.
F:Lad os bede. Gud, du har oplyst de troendes hjerter ved Helligåndens ild. Giv os i samme Ånd at forstå, hvad der er ret, og altid kunne glæde os ved Hans trøst. Ved Kristus, vor Herre.
A:Amen.

Helligånden er den tredje person i Treenigheden. I den nicænske trosbekendelse kaldes Han “Herren og Levendegøreren”, for Han er kilden til nådens liv i enhver døbt. Men Helligånden er også virksom på mange andre måder: Han har inspireret Skrifterne (Bibelen), Han er tilstede i Kirkens hyrder (Paven, biskopper og præster), Han gør sakramenterne til virksomme tegn, Han opbygger Kirken gennem sine nådegaver, og når vi beder, er det Ham, der beder i os.

Bøn for de afdøde
Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem. De hvile i fred.

Gennem dåben er vi blevet lemmer på Kristi Mystiske Legeme, Kirken, men der er ikke kun tale et fællesskab her på jorden. Kirken sprænger tid og rum. Den omfatter også helgenerne og alle andre afdøde, der allerede er hos Gud. Men også de sjæle, der endnu har behov for renselse for at blive hellige og få del i den fuldkomne glæde hos Gud, hører med til Kirken. Hele dette fællesskab kaldes “de helliges samfund”, og det knyttes sammen gennem bønnen. Vi beder helgenerne gå i forbøn for os hos Gud, og vi beder både under messen og ved andre lejligheder til Gud for de afdøde i skærsilden (renselsesstedet).

Bøn for Kirken
Herre, du har gjort Kirken til et redskab for alle menneskers frelse. Styrk og vejled dem, du har kaldet til at være hyrder for dit folk: Paven, biskopperne og alle præsterne. Giv alle troende i rigt mål Helligåndens gave, så de gennem deres liv bærer vidnesbyrd om din kærlighed og bringer det glade budskab videre til alle mennesker. Amen.

Bøn for kald
Herre, du kalder ethvert menneske til at elske og tjene dig. Jeg beder dig vække troens og styrkens ånd i din Kirke. Kald værdige præster til at tjene dig ved alteret og forkynde dit budskab for alle mennesker. Lad dem, der i ordenslivet skal være et synligt tegn på dit rige, opfyldes af en hellig længsel efter fuldkommenhed. Styrk alle, som du kalder til at leve i ægteskab, så deres indbyrdes kærlighed og troskab vidner om din kærlighed til Kirken. Amen.

Bøn for fred
Barmhjertige Gud, gør din nåde virksom i vore hjerter, så vi ser vort ansvar for alle, der lever i umenneskelig fattigdom og elendighed. Væk hunger og tørst efter retfærdighed hos alle, der kalder dig deres Far. Herre, giv os fred i vore dage, fred i vort indre, fred i vore familier, fred i vort land, fred mellem folkene. Amen.

Bøn for forældre
Herre, tak fordi du har skænket mig mor og far. De gør så meget for mig, og jeg beder dig beskytte dem, så de længe kan være mig nær. Gør mig i stand til at bringe dem glæde, og hjælp os til altid bedre at kunne forstå hinanden og elske hinanden ved at efterligne den hellige familie i Nazaret. Amen.

Bøn for de lidende
Herre, hjælp alle, som er ensomme eller syge. Lad dem mærke, at du er dem nær og elsker dem, og hjælp også os til at gøre noget for dem. Amen.

Tro, håb og kærlighed
Min Gud, du er Sandheden selv, og jeg tror fast på alt, hvad du har åbenbaret, og som den hellige katolske Kirke lærer os at tro. Frem for alt tror jeg på dig som den ene og sande Gud, tre personer i én Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Herre, giv mig en fast tro.
Min Gud, i din store godhed lover du evigt liv til enhver, som tror på dig. Jeg stoler på dit løfte og nærer det faste håb, at du for Jesu Kristi skyld vil skænke mig syndernes forladelse og det evige liv. Herre, giv mig et urokkeligt håb.
Min Gud, jeg elsker dig højere end alt andet, for du er det højeste gode og vor evige lykke. Af kærlighed til dig vil jeg elske min næste som mig selv og tilgive dem, der gør mig ondt. Herre, giv mig en inderlig kærlighed. Amen.

Tro, håb og kærlighed kaldes ofte for de “guddommelige dyder”, fordi de udspringer af Gud og har Gud som deres mål. De er Helligåndens gaver, og ved at praktisere dem bliver vi i stand til at leve som Guds sande børn.

Takkebøn
Herre Jesus, tak for alt, hvad du har givet mig. Hjælp mig til at være god, lydig og gavmild mod alle. Jeg beder dig for mine forældre, mine søskende og venner, men også for Paven og for alle, der gør godt. Jeg ønsker, at alle mennesker skal lære dig at kende og komme til at elske dig. For at det må ske vil jeg leve, sådan som du ønsker det. Bliv altid hos mig, Herre
Jesus. Amen.

Bøn til værneengel
Guds engel, du som våger over mig, og i hvis varetægt den guddommelige barmhjertighed har betroet mig. Oplys og beskyt mig, styr og led mig. Amen.

Guds omsorg for menneskene viser sig på mange måder. Et udtryk for Hans kærlighed til os er vor personlige værneengel, et usynligt åndsvæsen, der ser Gud ansigt til ansigt og hjælper os på vor vej til Gud.

Bøn til værnehelgen
Hellige …! I dåben modtog jeg dit navn. Bed til Gud for mig om en stærk tro, et fast håb og en brændende kærlighed. Stå mig bi, så jeg ligesom dig kæmper den gode strid og engang må modtage livets sejrskrans hos Gud. Amen.

Helgenerne er mennesker, der i særlig grad lod Guds nåde præge deres liv. I hver enkelt af dem viser Gud os en side af sig selv. De tilhører Kirken i Himlen, hvor de hjælper os med deres forbøn. Samtidig er de forbilleder for den jordiske Kirke på vej mod det himmelske mål, helgenerne allerede har nået.

Niels Steensens bøn
Gud, uden dit vink falder intet hår fra hovedet, intet blad fra træet og ingen fugl fra luften, ej heller undslipper nogen tanke sindet, nogen lyd tungen eller nogen bevægelse hånden. Du har indtil nu ført mig ad veje, som var mig ukendte. Før du mig nu ad nådens sti, seende eller blind! Det er lettere for dig at føre mig derhen, hvor du vil, end det er for mig at trække mig tilbage derfra, hvorhen mine længsler drager mig. Amen.

Denne bøn lærer os at have tillid til Guds forsyn (omsorg), sådan som den salige Niels Steensen havde det. Det er ikke så vigtigt, om vi kan forstå Guds plan med os eller ej, for vi ved, at Han er vor kærlige far. Det vigtige er, at vi villigt og tillidsfuldt vandrer ad den vej, Gud fører os, for det er “nådens sti”, som fører os til Ham.

Skudbønner

Skudbønner er små bønner, man kan bede hvor som helst og når som helst. Skudbønner er spontane “hjertesuk” til Gud i glæde såvel som i sorg, og de her anførte er kun eksempler. De hjælper os til at ikke at glemme Gud i dagens travlhed.

Kom, Herre Jesus!
Herre, hjælp mig.

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder.

Herre, alt for dig, og som du vil!

Lovet være Jesus Kristus – i al evighed. Amen.

Jesus, for dig lever jeg! Jesus, for dig dør jeg! Jesus, Din er jeg i liv og død, i tid og i al evighed! Amen.

For Jesu skyld, ved Jesu blod,
udslet min synd, o Fader god.

Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. (Luk 23,46)

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen så nu og altid og i al evighed. Amen.

Hellige, store Gud, du er her – jeg tilbeder dig.

Maria, fredens dronning, bed for os.